Real Madrid udnævnt til årets klub af ECA
ECA (European Club Association) har kåret Real Madrid til årets klub 2018. Det er tredje år i træk, at Real Madrid løber med anerkendelsen for sine flotte europæiske bedrifter.
Real Madrid får blandt andet hæderen for klubbens imponerende Champions League-kampagne i 2017/18, hvor man ekspederede PSG, Juventus og Bayern München ud i knockout-fasen, inden man gjorde kål på Liverpool i Champions League-finalen, hvilket var Los Blancos' 13. triumf i verdens største klubturnering og den fjerde triumf på fem år.
Klubben næstformand (til højre på billedet, red.), Pedro López Jiménez, modtog prisen fra Andrea Agnelli, der er formand for ECA, ved en ceremoni i Split, hvor også Emilio Butragueño var til stedet grundet sin position i Real Madrid.
