Lopetegui: Vi havde chancerne til at vinde

Julen Lopetegui mødte spansk presse efter gårsdagens kamp mod Ath. Bilbao for at gøre status og her roste han især Real Madrids anden halvleg i en intens kamp.

Han sagde følgende:

Fornemmelser efter kampen:
- Det er en meget svær bane, i forhold til det hold de har og det, som omgivelserne bringer. Det er et hold, som søger sejren og som er nogle mandfolk, der gør tingene svære og forsøger man at overvinde dem på dynamik, så kommer man til at fighte og det var det, der skete for os i første halvleg. I anden halvleg forbedrede vi os markant og vi havde chancer nok til at vinde kampen. Det var en meget intens kamp, rigtig velspillet af Ath. Bilbao og for vores vedkommende især god i anden halvleg.

Om Isco:
- Med indskiftningen af Isco forsøgte jeg at få en spiller, som havde ryggen vendt til deres midtbanespillere og derved kunne modtage bolden. At han starter ude har ikke noget med hans niveau at gøre, tværtimod. Jeg har stor tillid til ham.

Det blev ikke til den ventede debut til Mariano. Om det sagde Lopetegui:
- Han kunne have været en mulighed, men vi forstod at Gareth Bale havde behov for afløsning og så besluttede vi os for at sætte Lucas Vázquez ind og herfra skabte vi mange farlige ting.

Endelige sagde han følgende om spillet og intensiteten:
- Vi skabte mange chancer. I første halvleg var det på deres præmisser, men i anden halvleg ændrede det sig og vi var bedre og vi kunne have scoret mere end et mål. Vi var meget bedre i anden halvleg. I første halvleg var vi ikke opmærksomme på de ting, som de gjorde.

Seneste artikler...