Björn Kuipers dømmer Real Madrids første Champions League-kamp

Det bliver hollandske Björn Kuipers, der skal dirigere slaget mellem Real Madrid og Roma, når italienerne i morgen aften gæster Santiago Bernabéu i de to holds første kamp i dette års Champions League gruppespil.

Den 45-årige hollandske dommer har fem gange tidligere dømt Real Madrid i Champions League-regi. 

Kuipers er givetvis mest kendt blandt madridistas for at dømme Champions League-finalen tilbage i 2013/14 mod Atletico Madrid, hvor Real Madrid vandt la Decima efter forlængede spilletid.

Herudover står han noteret for kampe mod CSKA Moskva, Bayern München og Dortmund - sidstnævnte har han dømt to gange mod Real Madrid.

Seneste artikler...