Ramos: Det er ikke tilfældigt, at vi har vundet 3 CL-titler
Real Madrids anfører og verdens bedste forsvarer, Sergio Ramos, har talt med pressen forud for morgendagens CL-kamp mod AS Roma.
Her går han ind til kampen med håbet om senere på sæsonen at kunne hæve CL-trofæet for fjerde år i træk. Om de tre foregående titler, siger han:
- Det er med stolthed og ansvar, disse tre CL-titler er ikke nogen tilfældighed, man skal fastholde ambitionen om at ville vinde.
Det bliver sandsynligvis et hårdt år i Champions League-turneringen, hvor mange hold har meldt sig ind i kampen om trofæet og blandt dem er Atlético Madrid, som skal huse finalen på Wanda Metropolitano. De har en fransk angriber gående, som mener at han er på samme niveau som Messi og Cristiano Ronaldo. Sergio Ramos er ikke helt enig:
- Ignorancen er til at få øje på. Når man hører denne knægt, minder jeg om Totti, Buffon, Raúl, Iker, Iniesta…..de vandt alt, men fik aldrig Guldbolden. Han bør lade sig vejlede af folk som Simeone, Koke og Godín, som alle har værdier, som ville bekomme ham godt. Det sagt, så er han en god spiller.
Om finalen på Wanda Metropolitano:
- Real Madrid er altid forpligtet til at være med helt fremme, selv om vi har dette plus at finalen spilles på en direkte rivals bane. Men vi har lang vej endnu.
Om Barcelonas iver for at vinde titlen, sagde Ramos:
- Barcelona er en direkte rival og blandt de store favoritter til titlen. Det er normalt, at de ønsker at vinde den, fordi det er en af de smukkeste turneringer, ikke mindst for mit vedkommende.
Mange er spændte på at se Real Madrid uden Cristiano Ronaldo i CL-turneringen, som virkelig har været portugiserens domæne i mange år. Om Cristiano og Real Madrid uden ham i dette års CL, siger Real Madrid-anføreren følgende:
- Han har skrevet historie og har slået alle rekorder, men vi kan ikke længere leve på, hvad Cristiano Ronaldo gjorde. Nu skal vi fylde det tomrum og fortsætte med at kæmpe på samme niveau. Vi ønsker ham altid det bedste, undtaget hvis de møder os. Livet går videre. Cristiano Ronaldo skabte en masse ud af ingenting. Nu skal det nye hold finde sine egne styrker. Vi skal finde en ny måde at ramme modstanderne på.
Og endelig om Real Madrids egen favoritværdighed:
- Mere end at være det, skal vi vise det, som Luis Aragonés sagde. Man skal tro på det, men man skal ikke være overmodig. Vi er overbeviste om, at vi kan genvinde titlen.
