Mariano glad for hjemmebane-debut

Real Madrid lavede et fænomenalt køb, da man for 3 uger siden hentede Mariano Díaz i Lyon for blot 25 millioner €.

Den bomstærke angriber fik i går sin debut i CL-kampen mod AS Roma, og han kronede en fin indsats med et brag af et mål i dommerens tillægstid.

Efter kampen var han naturligvis stolt og glad over endelig at være tilbage i Real Madrid-trøjen:

- Jeg er meget glad for min hjemmebanedebut i Champions League og med en sejr over en stor modstander, som sidste år var tæt på finalen.

Det var ikke kun Mariano, der var glad for debuten, også tilhængerne på Estadio Santiago Bernabéu gav højlydt udtryk for deres høje forventninger til angriberen. Om det sagde han:

- Jeg har altid ønsket mig en sådan modtagelse og jeg er meget taknemmelig.

Og han takkede for tilliden ved at score et flot mål til 3-0:

- Jeg er rigtig glad for målet, takket være oplægget fra Marcelo og arbejdet fra mine holdkammerater.

Scoringen kan naturligvis give forventninger om mere spilletid til ham, men om de personlige målsætninger sagde han følgende:

- Mit mål er kollektivt, nemlig at vinde Champions League og flest mulige titler. Vi har alle et ansvar, fordi vi er i verdens største klub og det skal vi imødegå med drømme.

Seneste artikler...