Jesús Navas: Ramos er sevillista



Real Madrid skal i aften en tur til Ramón Sánchez-Pizjuán, hvor Sevilla har hjemmebane. I den forbindelse har den spanske sportsavis Marca fået en snak med Sevilla-spilleren Jesús Navas om blandt andet Real Madrid-anføreren, Sergio Ramos, som i 2005 forlod Sevilla til fordel for den spanske hovedstad.

Madrid ankommer med din gode ven Sergio Ramos på holdet:

”Jeg holder meget af Ramos, vi har oplevet en masse ting sammen. Både her i Sevilla da vi var børn men også med landsholdet. Vi er jævnligt i kontakt med hinanden, vi er gode venner. Vi ringer tit sammen, og taler om alt muligt forskelligt.”

Dani Ceballos fortalte, at Ramos altid bliver ekstra vred i omklædningsrummet, når Real Madrid taber til Sevilla. Er Ramos stadig sevillista?

”Helt ærligt, ja det er han. Det har han været, siden han var dreng. Han er opvokset her, og er altid klar over, hvad der sker i klubben.”

Vil dagen komme, hvor Ramos bliver modtaget uden råb fra tilskuerne?

”Det er en vanskelig situation. Forhåbentligt vil det hele en dag blive løst.”

 

Seneste artikler...