Lopetegui: Vi udførte ikke vores opgave
Ovenpå aftenens tåkrummende nederlag til et nådesløst Sevilla-mandskab, mødte en skuffet Lopetegui den spanske presse:
- Vi havde en idé om at presse dem hårdt, og det gjorde vi tydeligvis ikke, som vi ville. Sevilla var overlegne, indrømmede Lopetegui overfor journalisterne.
Andaluserne angreb primært fra madrilenernes venstre side, og for at gøre ondt værre for Marcelo, blev den brasilanske back, som ikke spillede sit livs bedste kamp, udskiftet med det som lignede en skade.
- Det lader til at Marcelo trænger til en pause, men vi bliver nødt til at vente og se, fortalte Lopetegui.
Allerede på lørdag står Julen Lopeteguis tropper overfor endnu en stor udfordring, når Atlético kommer på besøg til El Derbi, og forberedelserne til den kamp foregår som alle andre.
- Når vi vinder en kamp, forbereder vi os på en naturlig måde, og til denne kamp vil vi gøre det samme, forklarede Lopetegui og tilføjede:
- I Ligaen sker disse ting (at tabe, red.), men det vi gør er, at rejse os igen og forberede os på den næste kamp med maksimal intensitet, afsluttede træneren.
