Diego Simeone: Der venter en kamp for mænd

Diego Simeone er mere end klar til morgendagens kamp. El Cholo lever ekstra i disse store opgør og det beviste han også ved dagens pressemøde.

Han sagde følgende:
Motivation:
- I de vigtige kampe finder spillerne alene deres plads til at vise sig frem på den bedste måde. I disse kampe er vi ikke nødt til at være tæt på dem konstant i optakten. Jeg var spiller og når disse store kampe kom, så var det følelsesmæssige, det personlige og karakteren hos hver enkelt med til at styrke holdet med individuelle færdigheder.

El Derbi uden Cristiano Ronaldo:
- Det er specielle kampe. Real Madrid håndterer fraværet af Cristiano Ronaldo rigtig godt og de kæmper enormt i kampene. Jeg lægger ikke det store i den form, som de to hold kommer til kampen i, det er kampe med følelser og for mænd, for folk med store personligheder. De, som kan spille i disse følelsesmæssige grænser er dem, som til sidst vil give svaret på banen og dem, som afgør kampene for deres hold.

Real Madrid:
- Jeg ser Real Madrid ud fra mere end den sidste kamp, hvor de ikke spillede godt i første halvleg og det kan ske, for Sevilla er et godt hold og har en spillestil, som ikke er let at spille i mod og de har tillid til det system, hvilket ikke er en tilfældighed, for de har spillet tre rigtig flotte kampe. Jeg mener, at Real Madrid har vist at de har et rigtig godt og direkte hold med Asensio og Bale, fodboldspillere der kan ændre en kamp, med gode bevægelser i angrebet; med et godt blik for spillet længere bagude med Kroos, Modric og Ramos, som kan hjælpe til.

Fem El Derbi uden nederlag på Estadio Santiago Bernabéu:
- Jeg vil ikke analysere på fortiden, for i fodbolden lever man i nutiden. I morgen har vi en ny og fuldstændig anderledes kamp end dem vi har spillet.

Seneste artikler...