Lopetegui: Jeg har besluttet ikke at udtage Ramos

Julen Lopetegui mødte i dag international presse i Moskva forud for morgendagens CL-kamp mod CSKA.

Her blev han spurgt ind til følgende:

Vejen at fortsætte:
- Det er den samme, vi går ind til hver kamp på den bedst mulige måde for at få samlet flest mulige points. Vi fornemmer den atmosfære, som vil være til kampen og det betyder at vi skal være forberedte på en CL-kamp, der kræver det yderste.

Tilbage på det stadion, han ikke fik lov til at opleve som landstræner:
- Det har jeg ikke tænkt på. Det er specielt fordi det er med Real Madrid og mod et stort russisk hold og fordi det er en CL-kamp, men intet andet. Vi er koncentrerede om det, der vedrører Real Madrid.

Fornemmelser efter to kampe uden mål:
- Fornemmelserne efter en meget hård kamp var rigtig gode, vi blev bedre og bedre og var klart bedre end et hold som Atlético Madrid. Vi vil forsøge skabe det størst mulige antale chancer i løbet af en kamp og jeg er sikker på, at målene nok skal komme.

Fravær:
- Kampen bliver meget krævende. Modstanderen har et højt niveau og er på hjemmebane. De besværligheder, som vi vil k omme ud for, går vi i møde med de midler, som er til rådighed. De har fået deres bedste spillere klar til denne kamp, som for eksempel Magnusson. Vi vil forsøge at give et svar på det, de kommer med.

Ramos´ fravær:
- Han er ikke med, fordi han har spillet hundredevis af minutter mere end nogen anden og derfor har jeg besluttet, at han ikke er med. Det gjorde jeg tidligere med Toni Kroos. Vi tager bestik af situationen og træffer beslutninger.

CSKA Moskva:
- De er inde i en god stime og har fået folk tilbage. De fik annulleret to mål mod Plzen og kunne have vundet. Vi må se, hvordan de spiller i morgen, om de spiller med fem i forsvaret, men de har spillere på et højt niveau og det vil uden tvivl kræve en stor kamp af os.

Holdets mentale tilstand:
- Psykologisk er den fantastisk. Vi har masser af lyst, drømme og energi til at gå ind til en CL-kamp mod en stor modstander på et stort stadion. Så snart CL-musikken går i gang er motivationen maksimal. Der vil komme besværligheder, men vi har midlerne til at nå målet.

Seneste artikler...