Navas er tilbage i målet i aften
Der er udsigt til ny målmand, når Real Madrid i aften spiller anden runde i Champions League ude mod CSKA Moskva.
Ifølge belgiske HLN bliver det nemlig Keylor Navas, som skal stå på mål i den turnering, som han har været med til at vinde tre år i træk og dermed bliver der pause til Thibaut Courtois, som ellers gjorde det aldeles upåklageligt i El Derbi mod Atlético Madrid.
Dermed tegner der sig et billede af, at Keylor Navas får de europæiske kampe (og måske Copa del Rey), mens Thibaut Courtois står i LaLiga, som også er Real Madrids erklærede mål for denne sæson.
