Varane: Luzhniki vil altid være specielt for mig



Den franske forsvarsspiller har mødt pressen inden gensynet med Luzhniki stadion. Det var nemlig på den bane, at Varane i sommer blev verdensmester med Frankrig. 

- Det her stadion vil altid være specielt for mig, på grund af det som skete i sommer. Vi er altid højt motiverede i Champions League. Det er en svær modstander, så vi skal spille på 100 procent, og forberede os godt.

Varane talte også om målmandssituationen i Real Madrid, hvor Navas og Courtois deles om posten.

- Jeg ved ikke, hvem der vil spille. Vi er heldige, at vi har to gode målmænd. Og ikke bare to, men fire. Det er en meget vigtig position. Det er vigtigt, altid at kunne stole på sin målmand. Vi stoler på dem, konkurrence gør en bedre.

Dernæst talte verdensmesteren om de seneste ugers skuffende resultater:

- Vi er ikke nervøse, vi ved hvad vi er i stand til. Vi har et fantastisk hold, en fuldendt trup. Vi kan slå alle. Sæsonen er lang. Ligaen er vores dag-til-dag-konkurrence. Champions League er noget andet. Vi er nødt til at gøre, hvad træneren beder os om. Vi fokuserer kun på gruppen, det er sådan vi opnår resultater, slutter Varane.

 

Seneste artikler...