Florentino Pérez vil forsøge at hente Hazard i januar

”Vil du have ham, så prøver vi igen til januar”.

Sådan sagde Florentino Pérez angiveligt til Julen Lopetegui inden nederlaget til Alavés og spilleren, der tales om er Eden Hazard.

Der er som sådan ikke utilfredshed med truppen, som indeholder en god blanding af talent og rutine, men de seneste uger har også gjort klart, at holdet godt kan bruge noget uforudsigelighed og målfarlighed i front og det er to egenskaber, som man i Real Madrid kun mener at tre spillere har, nemlig belgieren og så Paris SGs to farlige folk, Neymar og Mbappé.

De to sidstnævnte er afskrevet som januar-indkøb, men Eden Hazard har foreløbig ikke forlænget sin kontrakt med Chelsea, som der til januar kun vil være halvandet år tilbage af.

Der var interesse fra Real Madrids side i januar, hvor man dog blev mødt af et håbløst krav på 200 millioner €, som man ikke vil være indstillet på at imødekomme og derfor vil man være afhængig af, at Eden Hazard selv gør sit til at hjælpe et skifte på plads og han har i de seneste uger brilleret med udtalelser som ”Jeg ønsker at spille i Spanien” og ”Jeg er glad nu, men ingen ved hvordan det ser ud om to måneder”.

Seneste artikler...