Hermoso på vej tilbage
Igen i denne sæson viser den tidligere Real Madrid-spiller, Mario Hermoso, sit værd for Espanyol.
Det var allerede i sommer tæt på at bringe ham retur til de 3-dobbelte CL-vindere, som har en tilbagekøbs-klausul på ham, der lyder på blot 7,5 millioner €. Denne tilbagekøbs-klausul er stadig gældende og nu spekuleres der i, at Real Madrid vil hente ham retur i januar måned som afløser for Jesús Vallejo, som synes at være helt ude i kulden i klubben.
Den 23-årige forsvarer har ellers en frikøbs-klausul på 40 millioner €, men det gælder altså kun andre klubber end Real Madrid.
