Skade forhindrede Pedros Real Madrid-skifte

For en måneds tid siden kunne spanske AS berette om Real Madrids interesse i det brasilianske offensiv-talent, Pedro Guilherme, og noget tyder på, at den 21-årige spiller var meget tæt på en aftale.

I hvert fald fortæller Fluminenses sportsdirektør, Paulo Angioni, at en handel mellem parterne var stort set på plads, men faldt til jorden, da Pedro blev skadet:

- Jeg mener, at der var en tænkt plan for et muligt salg af Pedro. Det er klart, at skaden ødelagde det, i stor stil. Ikke bare markedsmæssigt, men også i forhold til holdet, idet vi mistede en stærk angriber til en specifik plads. Herudover besværliggjorde det fremtidige forhandlinger. Denne fatale skade betød, at vi måtte søge andre indtægtskilder, fordi pengene fra et salg i teorien var øremærket til andre ting. Hvis han ikke var blevet skadet, så tror jeg at vi havde solgt ham.

Pedro Guilherme måtte efterfølgende opereres i knæet; en operation, som heldigvis gik rigtig godt.

Den brasilianske avis LANCE! mener, at Real Madrid var parate til at betale frikøbsklausulen på 50 millioner €.

Seneste artikler...