Corriere dello Sport: Real Madrid har kontaktet Antonio Conte
Spekulationerne om Julen Lopeteguis fremtid i Real Madrid fortsætter ufortrødent og nu melder italienske Corriere dello Sport, at Florentino Pérez allerede har været i kontakt med Antonio Conte for at lade ham stå klar i kulissen, hvis man vælger at skille sig af med den spanske træner før tid.
Kontakten mellem de to skal være sket i mandags og her skal Conte have stillet sig til disposition for Real Madrid og et skifte kan være nært forestående.
I hvert fald melder spanske Marca, at der skal overbevisende resultater hjem i de kommende tre kampe mod Levante, Viktoria Plzen og Barcelona for at Lopetegui fortsætter i jobbet.
Antonio Conte var allerede et emne i sommer, men det kom aldrig til reelle forhandlinger.
