Madrilensk dommer til Levante-kamp

Morgendagens opgør mellem Real Madrid og Levante i den spanske hovedstad får madrilensk dommer.

Det er nemlig 34-årige Guillermo Cuadra Fernández, som skal passe fløjten og han er født og opvokset i Madrid, men han er indskrevet hos dommer-komitéen på Balearerne.

Mens det er første gang, at Guillermo Cuadra Fernández skal dømme Real Madrid, så kender Levante ham godt. Han var nemlig dommer i Levantes hjemmekamp mod Sevilla, som endte med et forsmædeligt nederlag på hele 2-6.

Det er ikke første gang i historien, at Real Madrid har en madrilensk dommer, idet Pino Zamorano i perioden 2001 til 2004 dømte Real Madrid 10 gange, hvilket gav 5 sejre, 3 uafgjorte og 2 nederlag.

Seneste artikler...