Lopetegui: Hvis I havde forestillet jer en ydmyget træner, så skal I ikke kigge her

Julen Lopetegui mødte i går spansk presse til en snak om dagens kamp mod Viktoria Plzen, som godt kan blive en skæbnekamp for den spanske træner, som dog stadig har mod på opgaven.

Om selve kampen sagde han:
- Vi skal møde et fysisk stærkt hold med spillere med kvalitet og taktisk meget organiserede. De har indkasseret meget få mål. Vi har lyst til at spille en stor kamp. Holdet er som altid, de appellerer til klubbens historie og dette er en kamp, som vi går ind til med ambitioner og drømme. Jeg føler, at vi har en kamp, som giver os store forhåbninger, som vi vil gå ind til med maksimal glæde og energi. Jeg tænker ikke på andet end den kamp.

Mens Lopetegui kun tænker på aftenens kamp, så er der masser, der tænker på hans fremtid i klubben. Om det sagde han:
- Jeg ser det hele på en mere normal måde, jeg går hver dag i møde med normalitet, for det er det, som er under vores kontrol. Hvis I havde forestillet jer at se en ydmyget træner, så skal I ikke kigger herop. I forestiller jer, at jeg læser og hører alt, hvad I skriver og siger, men jeg koncentrerer mig udelukkende om at forberede kampen. Jeg ser ikke længere ud over dette scenarie, for det er det, som min ansvarlighed kræver. Denne klub har lært mig at kæmpe og vi vil kæmpe, for vi har tid til at vende denne situation, som vi ved kan gøres bedre.

Seneste artikler...