Barcelona kvaste Real Madrid

0. minut - Så er vi ved er være klar til sæsonens første El Clásico. Bliver det mon Lopeteguis sidste kamp i spidsen for Los Blancos?
5. minut - Fantastisk start på kampen af Real Madrid, der har indtil videre har formået at holde på bolden i hele 10 sekunder uden at smide bolden væk.
8. minut - Bale får sendt bolden ind i feltet til Benzema som desværre flugter bolden over.
11. minut - 1-0 til Barcelona. Alba får en dyb bold på kanten og kommer ubesværet ind i feltet hvor han lægger den fladt ind til Coutinho som stille og roligt smider bolden i mål.
14. minut - Selvom Real Madrid spiller som træningskegler i øjeblikket, kan jeg næsten allerede nu uddele "Kampens badebold" til Strive, for deres ufatteligt dårlige visning af kampen. Hvis man ikke har serverkapacitet til at vise så stor en begivenhed som El Clásico uden det hakker og fryser hver tredje sekund, skulle man nok ikke have købt rettighederne.
17. minut - Skud udefra fra Marcelo. Marcelo får bolden et stykke udenfor feltet, og da ingen gør sig spilbare eller viser den mindste lyst til at være med, er der ikke andet at gøre end at skyde på mål. Skudet bliver dog aldrig farligt, og ter Stegen tæmmer bolden køligt med brystet.
19. minut - Stor redning af Courtois, efter forsvaret på mærkværdig vis får fumlet bolden hen til en fri Arthur lige udenfor feltet. Courtois redder dog sit forsvar, der er heldige med ikke at være bagud 2-0 allerede.
?. minut - Så blev jeg helt smidt af Strive, og det ser ikke ud til at jeg kan komme på igen lige foreløbigt. Mon der er andre end mig det er sket for?
25. minut - Så kunne jeg komme på igen. Jeg håber ikke der er sket noget stort mens jeg har været væk. Der står dog stadig 1-0, og der har ikke været nogle røde, så helt skidt har det nok ikke været.
28. minut - Barca appellere kraftigt for straffespark på Suarez, og efter bolden er ude af spil kræver fansene at VAR bliver taget i brug.
29. minut - Dommeren signalerer at han skal ud at kigge på skærmen. Jeg synes desværre det ligner et straffespark. Spændende hvad dommeren mener.
30. minut - Straffe til Barca! Suarez går til bolden. Kom så, Courtois!
30. minut - Strive fryser, og bolden er i kassen... Det så ud til at Courtois gik til den rigtige side, men mere kan jeg ikke sige på stående fod. 2-1 til Barcelona. Siden målet har Strive ikke lavet andet end at hakke.
34. minut - Siden straffesparket har der været maks været 4 sekunder uden at skærmen fryser. Var det ikke for dette referat, var der blevet slukket nu. Det er simpelthen ikke god nok Strive.
45. minut - Kroos sender et frispark ind midt i feltet og ingen kan få noget ud af det, bolden bliver clearet til Isco som sparker ud i luften hvorefter Barca sætter gang i en kontra. Suarez fejler dog fulstændig i sin aflevering og bolden bliver sendt ud over baglinjen.
PAUSE - Ikke meget positivt at sige. Strive har ødelagt det meste af kampen, og midt abonnement hos dem er opsagt. Real Madrid har ikke rigtig været med i det jeg har set af kampen, og Barcelona fører fortjent 2-0. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig et comeback i 2. halvleg, men man kan da håbe.
46. minut - Lucas på i stedet for Varane. Nacho rykker ind i midterforsvaret, og så tager Lucas højre back, som i weekendens kamp
51. minut - Real Madrids farligste spiller gør det igen! Marcelo med sit 3. mål i 3 kampe, og 2-1! Isco kommer til baglinjen og vipper ind bold indover som ender hos Marcelo der får sendt bolden i kassen
56. minut - Modric på stolpen! Vi er med i kampen igen! Kom nu!
60. minut - Suarez med et skud på stolpen! En lang bold bag forsvaret ender hos Sergi Roberto der header den tilbage til en fri Suarez der med ydersiden sender den på stolpen
68. minut - Fremragende indlæg fra Lucas rammer Benzema, der desværre header den over.
75. minut - 3-1... Sergi Roberto vipper en bold hen til Suarez som header den ind. Ærgerligt, efter en periode hvor Real Madrid har været dominerende.
81. minut - Marcelo går ud med en skade, og Mariano kommer på i stedet. Hvem skal nu score målene?
83. minut - Hattrick af Suarez, 4-1. Ramos glider i en duel med Sergi Roberto, som spiller Suarez helt fri med Courtois, som han køligt lopper den over.
87. minut - 5-1... Og så er det Arturo Vidal. Så kan den aften vist ikke blive meget værre.
SLUT: Så sluttede denne forfærdelige kamp endelig. Real Madrid viste gode takter fra 2. halvlegs begyndelse og frem til 3-1-målet, som slog pusten ud af holdet. Herefter var man ligeså ringe som man var i første halvleg. Var det sidste kamp for Julen Lopetegui? Det skal blive spændende at se hvad der sker i Real Madrid i den kommende uge.

Real Madrid: Courtois, Nacho, Varane (Lucas, 46. Min.), Ramos, Marcelo (Mariano, 81. Min.), Modric, Casemiro, Kroos, Bale (Asensio, 77. Min.), Benzema, Isco
Barcelona: Ter Stegen, Roberto, Pique, Lenglet, Alba, Rakitic, Busquets, Arthur (Vidal, 84. min.), Rafinha (Semedo, 69. min.), Suarez, Coutinho (Dembele, 74. min.)

Kampens spiller: Marcelo spillede en god anden halvleg. Men han, ligesom resten af holdet sejlede i første halvleg.
Kampens badebold: Strive, der åbenbart ikke har serverkapaciteten til at vise en kamp med så mange seere.
Kampens detalje: Marcelo der scorede for 3. kamp i streg. Utroligt at vores venstre back er farligste mand i øjeblikket.

Seneste artikler...