Butragueño: Trænerfyring? Det er ikke det rette tidspunkt at snakke om dette på

Butragueño havde ikke lyst til at løfte sløret for Lopeteguis fremtid efter derouten på Camp Nou.

Emilio Butragueño havde ingen intentioner om at diskutere en eventuel trænerfyring med den fremmødte presse efter Real Madrids nederlag til Barcelona i går eftermiddags.

- Dette er ikke det rette tidspunkt at berøre dette emne (trænerfyring, red.), da kampen lige er blevet færdigspillet.... det var en forfærdelig aften for os, siger Real Madrid-direktøren og fortsætter:

- Vi er ikke tilfredse og føler med vores tilhængere, fordi et nederlag for os også er et nederlag for dem.

Trods Real Madrids forfærdelige aften på Camp Nou, viste Real Madrids direktør format foran pressen og roste Barcelonas indsats mod Los Blancos.

- Vi havde chancerne til at komme tilbage i kampen, men det tredje mål afgjorde kampen... de straffede os i omstillingsfasen, siger den forhenværende Real Madrid-angriber, der samtidig tager hatten af for Barcelonas sejr:

- Man er nødt til at tage hatten af for Barcelona og anerkende den måde, som de spillede kampen på.

Nederlaget til Barcelona betyder, at Real Madrid nu er syv point efter ærkerivalerne i tabellen efter blot ti spillerunder.

Seneste artikler...