Capello: Real Madrid har €500 millioner til indkøb
Den tidligere Real Madrid-træner, Fabio Capello, mener at vide, at Real Madrid har €500 millioner at købe ind for til den kommende sæson. Den italienske træner har talt med den italienske version af Sky Sports, hvor han fortalte:
- Jeg har fået at vide, at Real Madrid har €500 millioner til indkøb. Jeg var i Barcelona denne uge, og én der kender Real Madrid rigtig godt fortalte mig det.
Capello har været træner i Real Madrid ad to omgange, så han ved et eller andet om den magtkamp, der foregår mellem ledelsen og træneren, og han fortæller, at det overrasker ham, at Zidane vender tilbage:
- Det overraskede mig, at Zidane vendte tilbage, men jeg tror han har meget mere magt nu, end tidligere.
De første €95 millioner er allerede brugt på Éder Militão og Rodrygo Goes, mens indkøbet af Eden Hazard til €100 millioner, ifølge Marca, er et spørgsmål om få dage.
