Ex-læge Jesús Olmo: Jeg havde et stort sammenstød med Sergio Ramos

Olmo ramos

Jesús Olmo stoppede som cheflæge i Real Madrid i 2017 efter en turbulent periode, hvor den kontroversielle læge havde været indblandet i en masse polemik.

Tre år senere fortæller han sin version af tiden i Real Madrid, som han blev tilknyttet i 2013 efter en tid at have fungeret som eksternt ansat.

Midt i sæsonen 2014/15 fik han fuld magt i spillertruppen af Florentino Pérez, hvilket førte til stor modstand blandt spillerne og en af hans første gerninger var at fyre fysioterapeuten Pedro Chueca, som var en betroet fysioterapeut blandt flere af spillerne, samt flere andre fysioterapeuter, som havde været ansat i mere i klubben i mere end 10 år.

Det vakte så megen røre i truppen, at nogle af de etablerede spillere gik til José Ángel Sánchez og i 2017 blev Olmo så erstattet af Niko Mihic.

I et interview med Ideal Granada, siger Jesús Olmo følgende om den nye dagsorden, han indførte ved sin ansættelse:
- Real Madrid havde en meget traditionel model og jeg indførte afgørende og revolutionerende ændringer. Drastiske. Det blev modtaget med stor modstand; alle ved at det var meget polemisk. Lægestaben havde nogle meget begrænsede kompetencer; jeg kom til og så en spillertrup, hvis teknisk/taktiske kvaliteter var helt i top, sådan som det fortsat er, men det forekom mig alligevel, at spillerne ikke var i nærheden af deres top-niveau. Jeg var overbevist om, at hvis vi kunne forbedre spillernes fysik og fysiologi, så ville holdet vende tilbage til at vinde. Jeg ændrede truppen ved at indføre en ny og meget større fysioterapeut-klinik, et nyt område til genoptræning i vand og en anden til biomekanisk arbejde og jeg ansatte mange flere professionelle og udvidede mit hold til 14 personer, således at der var en fysioterapeut til hver 3 spillere. Jeg ændrede også på ernærings-holdet.

Og om resultaterne siger Olmo:
- På fire sæsoner vandt vi 3 CL-titler. I 2017, hvor vi kunne gøre mere, fordi vi arbejdede bedre, var det bedste år i klubbens historie. Ikke kun på grund af resultaterne, som var ekstraordinære, fordi holdets præstationer var fantastiske med et B-hold bestående af spillere som Lucas Vázquez, Marco Asensio, Álvaro Morata og James Rodríguez, som alle præsterede lige så godt som førsteholdsspillerne. De sidste tre måneder var eminente.

Jesús Olmo bringer i interviewet et lidt overraskende navn frem blandt de spillere, som har imponeret ham mest:
- Måske er Gareth Bale den bedste atlet, som jeg har oplevet. Han er en naturlig atlet, som vil være i stand til at være god i praktisk talt alle sportsgrene. Han har en genetik og nogle atletiske kapaciteter, som er ud over det normale og derudover også tekniske. Han er den, som har imponeret mig mest i alle aspekter, selv om hans præstationer nu er faldet lidt af forskellige årsager.

Han vil dog ikke specifikt forklare dette nærmere:
- Jeg kan ikke fortælle fortrolige ting, og jeg vil heller ikke, men alle sportsfolk har deres handicaps. Folk ser kun, når spillere bliver skadet, men der er spillere, som også har problemer, når de er på banen. En god lægestab søger at sørge for, at spillerne har så få kroniske, fysiske problemer som muligt og den eneste måde at overkomme det på, er ved at arbejde meget og rigtig godt, på en orienteret måde. Det kræver styrke og arbejdet afhænger meget af spilleren. Intet kræver mere vedholdenhed af en sportsmand på højeste niveau end en kronisk smerte; at ordne en spilleres lille problem med en sene er det bedste, du kan gøre for en fodboldspiller.

Olmo fortæller også om tiden sammen med Ancelotti, Benítez og Zidane:
- Det var gode oplevelser, om end det er rigtigt, at mit hold krævede en meget større rolle end normalen og vi brugte mere tid med spillerne og det kan skabe mistillid. Trænerne foretrækker en traditionel model, hvor de kontrollerer alt. I min model, er jeg på linje med trænerne og dirigerer mit område. Jeg forsvarede min model, jeg troede på den og da de fratog mig den, rejste jeg. Jeg respekterer det, for jeg ved, at jeg blandede mig meget i spillernes fysik. Alt, hvad jeg bliver kritiseret for, er rigtigt, men vi vandt altså tre CL-titler.

Blandt kritikerne er dem, som kalder ham ”Doktor Udstrækning”, men om det siger han:
- Ja, men det kom ikke fra truppen, men fra de folk, som jeg fyrede. Men det er rigtigt, at jeg blandede mig i, at spillerne skulle strække ud, men også hvordan de skulle styrke sig og træne. Jeg blev kritiseret for at være en læge, som blandede mig for meget i spillernes daglige arbejde, men mit speciale er det højeste sportslige niveau.

Det endte dog med, at han måtte forlade Real Madrid. Om det siger han:
- Jeg bærer ikke nag til nogen. Jeg forstår disse ting, vi taler om det højeste niveau og der er nogle brutale socialøkonomiske interesser. Da de fortalte mig, at jeg ikke kunne fortsætte med at arbejde på den måde, som jeg gjorde, så rejste jeg. Og med hovedet højt. Jeg er ikke så vigtig, at jeg tænker, at Real Madrid burde tænke så meget som fem minutter på mig. Klubben er meget større.

Undervejs i ansættelsen havde Jesús Olmo også et gevaldigt skænderi med Sergio Ramos. Om det siger han:
- Med Sergio er det meget specielt, for vi havde et meget stort sammenstød. Han er en person, der som jeg, siger tingene lige ud. Jeg gjorde nogle ting, som han ikke syntes var rigtige, selv om jeg forklarede ham dem, og hver og en forsvarer sin position med maksimal respekt. Alligevel bøjede jeg mig ikke for ham. Mit kriterium bør være mit eget. Vi havde uoverensstemmelser, men herfra var vores professionelle relation rigtig godt. Vi respekterer hinanden meget og han havde altid tillid til min behandling af hans skader og han gjorde, som jeg sagde. Vi har fortsat et rigtig godt forhold og han arbejder med professionelle, som gør det samme som mig.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.