Pérez går i kødet på CVC-aftalen, Negreira-sagen og Miami-kampen

Her kommer del tre af Florentino Pérez vigtigste pointer fra hans tale på dagens generalforsamling, hvor han virkelig begyndte at tage fat i nogle af de mere ømme emner.

Refleksioner om den nuværende situation i fodbold:
- Jeg hørte for nylig nogen sige, at Real Madrid er imod alt. Og det er selvfølgelig ikke sandt. Vi er blot imod alt, der ikke er normalt eller etisk. Og naturligvis alt, der ikke er lovligt. Det er ikke normalt, og det er ikke lovligt, som tre domstole allerede har fastslået i Super League-sagen, at forsøge at forhindre klubber i at organisere deres egne turneringer. Det er heller ikke normalt, at europæiske klubber bliver tvunget til at spille i konkurrenceformater, som UEFA pålægger, og som er designet til at favorisere deres magtbalance. Når disse formater forringer oplevelsen og skader fansene. Det er ikke normalt, at det i det 21. århundrede bliver stadig dyrere at se fodbold på tv, når teknologien tillader modeller, også gratis, som gavner fansene. Et stadigt dyrere produkt fremmedgør blot fodboldfans, som presses mod andre, mere overkommelige underholdningsmuligheder.

LaLiga og forslaget om en kamp i Miami mellem Barcelona og Villarreal:
- Det er ikke normalt, at præsidenten for LaLiga og præsidenten for det spanske fodboldforbund, som har ansvaret for at sikre konkurrenceintegriteten, promoverer en kamp, der forvrænger ligaen. Det er ikke normalt, at de støtter, at Barcelona får fordelen af at spille én kamp mindre på modstandernes hjemmebane. Selv deres egen kaptajn, Frenkie de Jong, synes ikke, det er normalt. Og vi skal stadig høre hr. Tebas sammenligne dette vrøvl med det globale show, som NFL iscenesatte på Bernabéu. Og igen fabrikerer han en fortælling med det ene formål at angribe Real Madrid. NFL-arrangementet var upåklageligt, lovligt, respektfuldt og i overensstemmelse med alle regler i deres konkurrence. Og sammenligningen er absurd, fordi NFL’s internationale event faktisk har opbakning fra alle 32 klubber og spillere i konkurrencen. Og jeg fortsætter. Standardniveauet for spansk dommerpraksis lever heller ikke op i en liga, der er stolt af at være en af verdens bedste. Og det er ikke kun min mening, for det er en skam for spansk fodbold, at FIFA ikke valgte en eneste spansk dommer blandt de 35 dommere, der blev udvalgt til den seneste Klubverdensmesterskab. Ikke én.

Negreira-sagen:
- Og selvfølgelig er det ikke normalt, at Barcelona har betalt vicepræsidenten for dommerne mere end otte millioner euro i mindst 17 år. Uanset årsagen. Vicepræsidenten i dommerforeningen, som alle ved, havde nøglepositioner i dommersystemet. Blandt andet havde han ansvaret for at kommunikere forfremmelse og nedrykning af dommere hver sæson. En periode på næsten 20 år, som tilfældigvis også falder sammen med Barcelonas bedste sportslige resultater i vores land. Det er ikke normalt, at præsidenten for LaLiga promoverer en investeringsfond som CVC og pantsætter spansk fodbolds fremtid i 50 år, dvs. et halvt århundrede. Det er ikke normalt, at LaLigas direktører nu tjener mere end seks millioner euro om året. De tjener langt mere end Premier League-ledere, selvom Premier League genererer meget større indtægter end LaLiga. Der er simpelthen ingen forklaring på dette.

- Det er heller ikke normalt, at LaLiga tildeler bilaterale kontrakter til visse klubber, hvor de betaler ekstra beløb mod angivelige ydelser. Disse bilaterale kontrakter burde ikke eksistere, og hvis de gør, bør alle klubber klart informeres om vilkårene, så de kan verificere, at ingen favoriseres. Det er heller ikke normalt, at LaLiga med vores penge har kontraheret en lobby til at påvirke udarbejdelsen af sportsloven. De hyrede denne lobby med det formål hemmeligt at indføre ændringer, der ville tjene til at ekspropriere vores kommercielle aktiver på livstid til fordel for LaLiga.

- Men jeg vil også sige, at vi ikke står alene. Langt fra. Selvfølgelig er det os, der offentligt råber højest, men der er mange fodboldklubber og spillere, som privat beder os fortsætte kampen og gøre det også på deres vegne. Og det er naturligt, for de lider under de samme problemer som os. Jeg vil give tre eksempler: CVC-aftalen, Miami-kampen og Negreira-sagen.