Cristiano Ronaldo CL-topscorer for sjette år i træk

Man kan ikke sige Champions League uden straks at komme til at tænke på Real Madrid og Cristiano Ronaldo.

Klub og spiller har i den grad taget ejerskab af verdens mægtigste klub-turnering og for portugiserens vedkommende endte den netop afsluttede sæson med endnu en topscorer-titel med sine 15 mål. Det er 7. gang i historien, at Cristiano Ronaldo slutter som topscorer i Champions League og mens han har opnået det en enkelt gang med Manchester United, er han de seneste 6 sæsoner blevet topscorer i turneringen.

I sæsonen 2012/13 scorede han 12 mål, mens han året efter satte rekord med hele 17 mål i de 13 CL-kampe. I sæsonen 2014/15 blev det til 10 mål og en førsteplads, som han delte med Neymar og Lionel Messi, mens han i de tre seneste sæsoner er noteret for henholdsvis 16, 12 og altså 15 scoringer.

Herudover er han – naturligvis – all time-topscorer med 120 mål og der er langt ned til andenpladsen, som indehaves af Lionel Messi med 100 mål.

Seneste artikler...