Real Madrid har vundet de seneste 13 internationale finaler man har deltaget i

Real Madrid vandt "la Decimotercera", den 13., på Olimpiyskiy Stadium i Kiev, efter man slog Liverpool, og dermed fortsatte man en spektakulær stime i internationale finaler. Ligesom antallet af Champions League-titler, er man nu oppe på 13 vundne finaler der er spillet udenfor Spanien.

Los Blancos startede stimen med "la Novena" i 2002. Samme år vandt man holdets første Europæiske Super Cup mod Feyenoord, og den Interkontinentale Cup mod Olimpia de Asunción.

I de seneste år, har man været fuldstændig ustoppelige i Champions League, hvor man har deltaget i, og vundet 4 finaler på 5 år. Disse sejre har ført til yderligere tre Europæiske Super Cups, og tre Klub-VM titler. Her har man slået Sevilla to gange, Manchester United en gang, San Lorenzo fra Argentina, Kashima Antlers fra Japan og Gremio fra Brasilien.

Alle disse titler har bare gjort et allerede imponerende trofæskab, endnu mere beundringsværdigt, og man har nu vundet 27 internationale titler: 13 Champions Leagues, 6 Klub VM, 4 Europæiske Super Cups, 2 UEFA Cups og 2 Latin Cups.

Den 15. august skal man forsøge at udbygge stimen, da man møder Europa League-vinderne, Atletico Madrid, i den Europæiske Super Cup i Tallinn.

Seneste artikler...