Asensio vil være starter
Marco Asensio har sat sig et mål for den kommende sæson; han skal være fast mand i start-11’eren.
Efter to sæsoner med konstant udvikling, under Zinedine Zidanes lederskab, ønsker Asensio nu at blive anset som fast mand på holdkortet. Han føler at han har taget de nødvendige skridt på det mentale og fodboldmæssige plan.
Real Madrid forbinder Asensio med fremtidens store stjerne, men Asensio ønsker også at gøre sig uerstattelig her og nu. Klubben har da også afvist alle former for henvendelser på den unge stjerne, ligesom man mener at Asensio er den unge, spanske spiller som skal markere en epoke i klubbens historie.
Asensios kvalitet, målfarlighed, øje for den afgørende aflevering, og elegance gør at man overvejer at frigøre ham fra de defensive pligter.
Asensio scorede i sidste sæson, i sin debut i 5 forskellige turneringer ligesom han har scoret 11 mål og lavet 6 assist i denne sæson.
Den fremtidige træner bestemmer slagets gang, men Florentino Perez ønsker en angrebstrio med Ronaldo, Asensio og Neymar. Man er af den holdning at Asensio er bedst på højrekanten, hvor han kan trække ind i banen, aflevere langt og spille sammen med Modric.
