Lopetegui i gang
Julen Lopetegui er allerede i gang med arbejdet som Real Madrid-træner.
Den tidligere spanske landsholdstræner mødte op på Valdebebas kl 09:30 i morges, blot fire dage efter at være blevet præsenteret som ny træner på Santiago Bernabeu.
Lopetegui er begyndt at planlægge sæsonen 2018/2019, samt at forberede første officielle opgør i næste sæson, hvor Atlético venter i den europæiske Super Cup. Desuden kigger Lopetegui på spillere som Martin Ødegaard, Fede Valverde og andre udlånte spillere plus eventuelle transfers.
Lopetegui har ved sin side Pablo Sanz og Óscar Caro, som han også arbejdede sammen med på landsholdet. Første kamp i preseason bliver mod et mexikansk mandskab d. 28 juli, hvorefter holdet rejser til USA for at møde United, Juventus og Roma i International Champions Cup.
Den eneste nyhed at berette om indtil videre er Raúl de Tomas, hvis kontrakt er blevet forlænget til 2023. Angriberen scorede på leje, 24 mål for Rayo sidste sæson, hvilket var en fordobling af Benzemas måltotal. Raúl de Tomas skal overbevise Lopetegui på preseason turneen om at han skal indlemmes fast i Real Madrids trup til næste sæson.
