Navas: Jeg håber, at jeg indgår i Lopeteguis planer
Julen Lopeteguis ankomst til Real Madrid har betydet, at flere spillere er usikre på deres plads på holdet. En af disse er den evigt diskuterede målmandspost, hvor Keylor Navas de seneste par sæsoner har nydt godt af Zidanes tillid.
Navas, der lige nu er til VM med Costa Rica, udtaler til Yashinquesada.com, at han naturligvis håber på at indgå i sin nye træners planer.
”Jeg synes, at han er en enormt dygtig træner. Jeg har haft mulighed for at snakke med ham, og jeg håber, at jeg indgår i hans planer, når vi starter,” fortæller Navas.
Adspurgt til rygterne om at Navas skulle være væk, allerede inden sæsonopstarten svarede målmanden:
”Jeg vil fortsætte med at gøre mit bedste, og vise ham, at jeg har evnerne til at forsætte på holdet.”
