U19 med maks point efter tre Youth League kampe
Tirsdag eftermiddag sikrede U19-holdet sig endnu en sejr i deres gruppespil, hvor de ligesom førsteholdet senere, skulle op mod Viktoria Plzen. Ligesom førsteholdet, vandt u19-holdet med et enkelt mål, men med cifrene 3-2, frem for 2-1.
I første halvleg var det tydeligt at begge hold ville noget offensivt, men det blev Real Madrid U19 som kom først på måltavlen, med Miguels mål til 1-0 efter blot fem minutter. Fran García fik bolden via en stikning på venstresiden, inden bolden kunne sendes over til Miguel, som havde nemt ved at lægge bolden i nettet efter hans gode førsteberøring. Madrilenerne fik mere og mere overtag som halvlegen gik, men ingen af holdene formåede at ændre på scoringstavlen inden pausen.
I anden halvleg blev de resterende fire mål i kampen scoret, faktisk over en tidsperiode på kun otte minutter. I det 54. minut udlignede gæsternes Gabriel til 1-1, men to minutter senere scorede indskiftede Marvin Park for madrilenerne. Gæsterne gav dog ikke op, og udlignede allerede til 2-2 i det 58. minut, dog mest grundet en større fejl af Moha i målet. Fire minutter efter dette, scorede Rodrigo Rodrigues dog til 3-2, hvilket som bekendt blev kampens resultat. Begge de to mål fra Real Madrid i anden halvleg var en smule heldigt afrettede, men kom dog efter nogle flotte sekvenser af sammenspil fra de unge talenter.
3 – Real Madrid U19: Moha R., López (Benja, 91'), Víctor, Pulido, Fran García, Antonio, Moha (Carlos, 73'), Miguel, Alberto (Marvin, 54'), Rodrigo, Pedro.
2 - Viktoria Plzen U19: Richard Marik, Plecitý (Gabriel, 46'), Hranác, Míka, Zilák, Pek (Rezác, 66'), Sulc, Petr, Pihrt (Pechácek, 71'), Hezoucky (Krátký, 46'), Selnar.
Mål:
1-0 (min. 5): Miguel.
1-1 (min. 54): Gabriel.
2-1 (min. 56): Marvin Park.
2-2 (min. 58): Krátký.
3-2 (min. 62): Rodrigo R.
