Real Madrids 20 bedste spillere: Nr. 4 - Sergio Ramos

Ramos CLtrof

Internettet strømmer over med lister over de bedste spillere i Real Madrids historie, og hver gang sidder man og er mere eller mindre uenig.

En aften i juni mødtes redaktionen fra madridista.dk så til et digitalt møde, som handlede om én ting: at blive enige om, hvem der var de 20 bedste spillere i Real Madrids historie og rangere dem.

Enighed var selvfølgelig ikke muligt at opnå, men ved hjælp af demokratisk samtale nåede vi frem til følgende liste.

Listen skal derfor ikke ses som skribentens egen holdning men som madridista.dk’s samlede. Portrætterne af de foregående spillere kan ses i bunden af artiklen. Vi fortsætter her med nummer 4. God fornøjelse.


4
Sergio Ramos García

Født: 30. marts 1986

Position: Forsvar
Periode i Real Madrid: 2005-2021
Kampe for Real Madrid: 671
Mål for Real Madrid: 101

Trofæer med Real Madrid:
5 x LaLiga
4 x Champions League
4 x VM for klubhold
3 x europæisk Super Cup
2 x Copa del Rey
4 x Supercopa de España

Bedrifter i Real Madrid:
- Fjerde flest kampe for klubben
- Scoret i 5 finaler: 2 Champions League-finaler, 2 finaler i VM for klubhold og 1 europæisk Super Cup
- FIFA FIFPro World 11: 2008, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020
- UEFA Årets Hold: 2008, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2020
- 6 gange nomineret til Ballon d’Or med 6.-pladsen i 2017 som den højeste placering
- Bedste forsvarsspiller i Champions League: 2017, 2018
- Kåret som kampens spiller i Champions League-finalen i 2016
- Bedste forsvarsspiller i LaLiga: 2011/12, 2012/13, 2013/14, 2014/15, 2016/17
- UEFA Sæsonens Champions League-trup: 2013/14, 2015/16, 2016/17, 2017/18
- Mest scorende forsvarsspiller i LaLiga
- Én af 5 spillere til at score i to forskellige Champions League-finaler
- Flest optrædener i El Clásiso med 45 (sammen med Lionel Messi)

Listen af punkter, der er værd at fremhæve i et portræt af Sergio Ramos, synes nærmest at være uendelig lang. 16 sæsoner tilbragte han i Real Madrid, hvoraf seks var som holdets anfører, og da han forlod klubben i 2021, var det som en vaskeægte kulturbærer. Hans eftermæle er spækfyldt med store bedrifter, flotte individuelle præstationer, hovedrystende udvisninger, en enorm mængde advarsler, hovedroller i Champions League-finaler, absurd mange mål og rekorder i alle mulige afstøbninger. Der er nok ting at runde, så lad os starte fra begyndelsen.  

Ramos blev født i byen Sevilla i Andalusien, og det var også her han begyndte sin professionelle karriere hos klubben Sevilla. Han fik sin debut i 2003/04-sæsonen og spillede her syv kampe for førsteholdet, men det var især på baggrund af hans præstationer i 2004/05-sæsonen, at Real Madrid besluttede at hente den dengang 19-årige spanier. Han spillede i den sæson 31 ligakampe for Sevilla og blev tildelt prisen for LaLigas gennembrudsspiller. Real Madrid havde forinden solgt Michael Owen for 25 millioner euro, og dermed havde man pengene til at hente Ramos for 27 millioner euro. Det var en pris, der dengang gjorde ham til den dyreste spanske forsvarsspiller i historien.

Det var som centerback, at Ramos slog sit navn fast i fodboldhistorien med syvtommersøm, men der skulle gå nogle sæsoner, før den position endegyldigt blev hans. I sin første sæson i Real Madrid brugte cheftrænerne Vanderlei Luxemburgo og senere Juan Ramón López Caro ham både som centerback og defensiv midtbane, og i sin anden sæson blev han af Fabio Capello anvendt som centerback og højreback. Netop højrebacken blev ofte Ramos’ position i den første håndfuld sæsoner, da han primært spillede i det centrale forsvar, når de sædvanlige centerbacks såsom Iván Helguera, Fabio Cannavaro, Pepe, Raúl Albiol og Ricardo Carvalho var ukampdygtige. Også for det spanske landshold, der vandt EM i 2008 og VM i 2010, var Ramos at finde på backen, og det gjaldt helt frem til, at José Mourinho kom til klubben i 2010. I 2010/11-sæsonen var han fortsat primært back, men fra mesterskabssæsonen i 2011/12 og frem begyndte backprojektet at nærme sig sin afslutning. Ricardo Carvalho blev en mere perifer skikkelse, og Ramos blev rykket permanent ind i centerforsvaret, hvor den ikoniske duo bestående af Pepe og Ramos tog sine spæde skridt.  

I det efterfølgende årti skulle Ramos vise sig som en af fodboldens mest komplette spillere. Med en enorm springkraft, der kompenserede for de blot 184 centimeter i højden, en glimrende teknik og en afsindig vildskab og vilje til at gå forrest var det altid en forsvarsspiller, der stod ud fra mængden. Senere lagde han de lange afleveringer på sit spil, og man blev helt vant til at se de Kroos-agtige, snorlige sideskift over en halv bane. Generelt var Ramos umanerligt god med bolden af en forsvarsspiller at være, og i de sidste fire sæsoner i klubben lå han altid med en gennemsnitlig afleveringsprocent på over 90% og endda i alle fire sæsoner med gennemsnitligt seks til otte lange afleveringer per kamp.

Tilmed var Ramos en af verdens mest målfarlige forsvarsspillere, og oveni sit fænomenale hovedstødsspil forfinede han også sin sparketeknik, så han kunne supplere sine mange hovedstødsmål med flotte frisparks- og straffesparksmål. Især på straffespark var han en sikker skytte, og på et tidspunkt var han oppe på 25 vellykkede forsøg på stribe for klub og landshold. Heraf en god del af dem på Panenka’er, som blev hans signaturscoring.

Nu hvor vi er inde på målscoringen, så lad os dykke lidt dybere ned i Ramos’ statistikker, for det er bemærkelsesværdige tal for en forsvarsspiller. Allerede i sin første sæson i klubben scorede han seks gange, og den bedrift gentog han både i sin anden og sin tredje sæson. Faktisk er Ramos’ laveste antal mål på én sæson i Real Madrid de tre mål, han scorede i 2015/16-sæsonen, hvor han på grund af skader og karantæner blot spillede 33 kampe – det næstlaveste antal kampe frem til hans afsluttende sæson.

I tre af Ramos’ sidste fem sæsoner kom han endda op på tocifret antal mål. I 2016/17-sæsonen blev det til 10 scoringer, og med dem var Ramos stærkt medvirkende til, at Real Madrid vandt det spanske mesterskab. Ud over sin scoring i den spanske Super Cup i det 93. minut, der sendte kampen i forlænget spilletid, hvor Real Madrid endegyldigt sikrede trofæet, var han garant for en hel del point i ligaen. Han scorede målene i 1-1-kampene imod Villarreal og Barcelona, sidstnævnte med et hovedstødsmål på Camp Nou i det 90. minut. Han blev matchvinder imod Deportivo La Coruña med målet til 3-2 i det 92. minut, han gentog bedriften imod Betis med sin sene 2-1-scoring, og i 2-1-sejren og Málaga scorede han begge Real Madrids mål. I 2018/19- og 2019/20-sæsonerne kom han helt op på 11 og 13 mål, hvoraf en del blev sat ind på straffespark og frispark. Det var nok til at tage rekorden for flest mål fra en forsvarsspiller i LaLiga. Det var en hæder, han overtog fra Fernando Hierro, der i alt har scoret flere men en god del af dem som midtbanespiller.

Med Ramos er man naturligvis nødt til at vende hans berømte mål i minut 92:48 i Champions League-finalen i 2014 imod Atlético Madrid. Real Madrid hungrede efter det tiende trofæ og havde nået semifinalerne i hver af de foregående tre sæsoner. Historien kunne ikke været skrevet bedre, end at det var den daværende viceanfører Ramos, der med et sent mål slukkede drømmen hos lokalrivalerne og fik tændt en sådan ild i holdet, at det blot var et spørgsmål om tid i den forlængede spilletid, før Real Madrid ville triumfere. Tilmed havde han været med til at destruere Pep Guardiolas Bayern München-hold på tyskernes egen hjemmebane med to mål i 4-0-sejren i semifinalen. Også i 2016-finalen imod Atlético kom han på måltavlen, og her endte han med at løfte sit første Champions League-trofæ af i alt tre som anfører. Ovenikøbet efter at være blevet kåret som kampens spiller.

Med 671 kampe er Ramos spilleren med fjerde flest kampe i klubbens historie, kun 19 spillere har scoret flere mål i Real Madrid-trøjen, og kun to spillere har vundet flere end hans 22 trofæer. På én liste er han dog ubestridt nummer ét; antallet af gule og røde kort. Hele 26 udvisninger kom Ramos op på for Real Madrid, hvilket er dobbelt så mange som nummer to på listen, Fernando Hierro. I LaLiga sidder han både på rekorden for flest røde kort med 20 styks og flest gule kort med 173. Det er også rekord, når man sammenligner med de andre store europæiske ligaer. Også i Champions League har han modtaget flest kort nogensinde. De 40 gule er rekord, og det samme gælder de fire røde kort, hvor dog også Edgar Davids og Zlatan Ibrahimovic kan være med på Ramos’ unoder. På landsholdet er hans 24 kort også rekord.  

Disse helt vilde tal er noget, som har været fast kilde til kritik af Ramos. Han har ofte været kritiseret for sin kompromisløshed og til tider hensynsløse tacklinger. Bare spørg en Liverpool-fan. Især i den første halvdel af karrieren virkede temperamentet til tider decideret utøjleligt. Eksempelvis modtog han hele fire røde kort i sin første sæson, og i løbet af sine første fem sæsoner havde han modtaget 71 gule kort og 10 røde. De helt store hjerneblødninger blev sjældnere med alderen, men han formåede trods alt kun at spille to sæsoner i Real Madrid uden at få et rødt kort; den sidste sæson, hvor han blot spillede 21 kampe, samt 2014/15-sæsonen, hvor han til gengæld slog personlig rekord med hele 22 gule kort på 42 kampe. Altså et gult kort oftere end i hver anden kamp.

Ud over de mange karantæner, som udvisningerne medførte, har der også været kritik af hans frembrusende spillestil, hvor han som den aggressive part i midterforsvaret skulle forsøge at træde frem i banen og bryde modstandernes spil. Det er noget, der formentlig har gavnet Real Madrids spil mere, end hvad statistikker og tal kan berette om, men når han kom for sent og efterlod et stort hul bag sig, var det omvendt en sikker kilde til frustration og kritik. Det betød også, at forsvarspartnere som Pepe og Raphaël Varane i perioder har fremstået som bedre forsvarsspillere, når det udelukkende drejede sig om forsvarspligterne.  

Var Ramos en litterær karakter i en roman, ville han udgøre en glimrende antihelt. Og i god antiheltstil handler Ramos’ fortælling ikke kun om La Décima og de mange trofæer, mål og store kampe. Tværtimod har der ud over de dumme udvisninger også været et par andre knap så heldige episoder i Real Madrid-karrieren, som de fleste klubtilhængere formentlig husker. I den uskyldige kategori var det Ramos, der i 2011, da Real Madrid omsider havde vundet et trofæ under José Mourinho, kom til at tabe Copa del Rey-pokalen under bussen. I den mere alvorlige ende af skalaen valgte Ramos at trække et gult kort i den første af kampene i ottendedelsfinalen i 2018/19-sæsonen imod Ajax, hvor Real Madrid vandt 2-1 på udebane, for derefter åbenhjertet at omtale det som et strategisk valg. Dermed sad han ude i returopgøret på Bernabéu, hvor Ajax udspillede Real Madrid og vandt 4-1, ligesom han blev tildelt en ekstra karantænedag for sin hovedløse indrømmelse. Derfor var han heller ikke med, da man i første gruppekamp sæsonen efter tabte med 3-0 til Paris Saint-Germain.

Mange husker formentlig også sagaen i 2015, hvor Ramos brugte sin flirteri med Manchester United til at få en bedre kontrakt i Real Madrid. Lidt i samme stil spillede han formentlig for højt spil over for Florentino Pérez i kontraktforhandlingerne i løbet af 2020/21-sæsonen. Han udtalte ved sin afsked med klubben, at hans intention aldrig havde været at forlade Real Madrid, men Pérez havde sikret David Alabas underskrift som erstatning, da spanieren var for længe om at acceptere den étårige kontraktforlængelse, han var blevet tilbudt.

Disse mindre heldige nedslagspunkter i Ramos’ Real Madrid-karriere skal dog ikke skygge over, at det er en af klubbens allerstørste gennem historien. Ikke nok med at hans præstationer rækker så rigeligt til en høj placering på denne liste, var han også en af dem, der tog Real Madrid til sig helt ind i hjertet og kæmpede for klublogoet til sidste blodsdråbe. Også internationalt har Ramos høstet stor anerkendelse. Hele elleve gange kom han på FIFA Årets Hold, mens han ni gange har optrådt på UEFA Årets Hold. I begge tilfælde er det kun Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, der været med flere gange. Derudover er Ramos seks gange blevet nomineret til Ballon d’Or, og han har rekorden for flest kåringer som årets forsvarsspiller i LaLiga med fem styks. Sammen med Messi sidder han desuden på rekorden for flest optrædener i El Clásico med 45, og fra han blev hentet i 2005, blev der spillet hele 31 Clásicos, uden Ramos missede et eneste af dem.

Siden Ramos takkede af i Real Madrid, har hans fortsatte skadesproblemer vist, at Real Madrid traf en fin beslutning, og heldigvis har Alaba vist sig som en god erstatning. Ramos’ exit forekommer dog stadig pludseligt. Sæsonen forinden havde han spillet 44 kampe, vundet det spanske mesterskab og slået personlig målscoringsrekord, men et halvt år med skader og dårlig kommunikation i kontraktforhandlingerne betød altså, at parterne måtte skilles. På daværende tidspunkt havde han dog for længst slået sit navn fast som den bedste forsvarsspiller i Real Madrids historie – og som stærk kandidat til samme prædikat i fodboldhistorien generelt.

Læs om nr. 5 - Benzema

Læs om nr. 6 - Puskás

Læs om nr. 7 - Gento

Læs om nr. 8 - Casillas

Læs om nr. 9 - Modric

Læs om nr. 10 - Marcelo

Læs om nr. 11 - Roberto Carlos

Læs om nr. 12 - Pirri

Læs om nr. 13 - Butragueño

Læs om nr. 14 - Fernando Hierro

Læs om nr. 15 - Amancio

Læs om nr. 16 - Kroos

Læs om nr. 17 - Míchel

Læs om nr. 18 - Hugo Sánchez

Læs om nr. 19 - Zidane

Læs om nr. 20 - Santillana

Tags: Spillerportrætter

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce