Politiken-artikel om Negreira-sagen: Nyt dokument kan få alvorlige følger for Barcelona

Politiken har som første danske medie - udover Madridista.dk - beskæftiget sig med den potentielt største skandale i spansk fodboldhistorie, nemlig Negreira-sagen, hvor Barcelona i en årrække har betalt penge til vicepræsidenten for det spanske dommerforbund.

 

Vi bringer her de vigtigste punkter:

Negreira-sagen går ind i en afgørende fase, hvor de spanske domstole snart skal tage stilling til, om der er grundlag for en egentlig straffesag mod FC Barcelona. Samtidig tegner nye dokumenter og vidneudsagn et stadig mere problematisk billede af klubbens mangeårige betalinger til en tidligere topfigur i det spanske dommersystem.

FC Barcelona betalte mellem 2001 og 2017 omkring 7,4 millioner euro – svarende til godt 55 millioner kroner – til José María Enríquez Negreira, der i perioden var vicepræsident i den spanske dommerkomité (CTA).

Klubbens officielle forklaring har hele tiden været, at pengene gik til tekniske rapporter og analyser af dommere. Barcelona har afvist enhver form for bestikkelse og fastholder, at der ikke er begået noget strafbart.

Men efterforskningen har rejst en række spørgsmål, som klubben fortsat mangler at give overbevisende svar på.

Et centralt dokument i sagen er et brev fra februar 2019, hvor Negreira truede den daværende Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu med at afsløre uregelmæssigheder i klubbens forhold, hvis ikke en tidligere aftale blev overholdt. Brevet blev sendt kort efter, at Barcelona havde stoppet betalingerne til den tidligere dommerleder.

Dokumentet har siden fået stor betydning for efterforskningen, fordi det antyder, at der eksisterede et længerevarende samarbejde mellem Barcelona og en person med en central position i det spanske dommersystem.

Efterforskningen har også sat spørgsmålstegn ved Barcelonas forklaring om dommerrapporterne. Da Joan Laporta i 2023 forsvarede klubben offentligt, præsenterede han 629 tekniske rapporter og analyser, som ifølge ham dokumenterede, hvad Barcelona havde betalt for.

Men forklaringen er siden blevet svækket af flere vidneudsagn.

Negreiras søn, Javier Enríquez Romero, forklarede under en afhøring i september 2025, at de mere end syv millioner euro, som Barcelona havde betalt hans far, ikke dækkede hans eget arbejde. Han havde selv modtaget betaling fra klubben, men afviste, at beløbene til faderen havde noget med hans rapporter at gøre.

Også tidligere Barcelona-trænere Luis Enrique og Ernesto Valverde har forklaret, at de aldrig havde set de rapporter, som Laporta fremhævede som dokumentation for klubbens betalinger.

Dermed står Barcelona med et centralt spørgsmål: Hvilke ydelser modtog klubben egentlig for de mange millioner kroner?

Real Madrid har indtaget en stadig mere offensiv rolle

Sagen har samtidig udviklet sig til en åben magtkamp mellem Real Madrid og Barcelona.

Under Florentino Pérez har Real Madrid valgt at gå ind i sagen som anklagende part og har gentagne gange krævet, at Barcelona bliver stillet til ansvar. Klubben mener, at betalingerne til Negreira har kompromitteret integriteten i spansk fodbold.

Real Madrid har desuden sendt et omfattende dossier på omkring 50.000 sider til UEFA i håbet om at få det europæiske fodboldforbund til at reagere over for Barcelona.

Florentino Pérez har tidligere betegnet sagen som den største korruptionsskandale i fodboldhistorien og hævdet, at Real Madrid er blevet frarøvet syv spanske mesterskaber.

Barcelona-præsident Joan Laporta har omvendt beskyldt Real Madrid for at føre en kampagne mod klubben og forsøge at skade dens omdømme.

Også LaLiga-præsident Javier Tebas har blandet sig i konflikten. Han har kritiseret Real Madrids fremgangsmåde og sammenlignet klubbens medieoffensiv med propagandametoderne i Nazityskland. En udtalelse, der har skabt betydelig vrede i Madrid.

Afgørelsen nærmer sig

Den spanske undersøgelsesdommer skal nu vurdere, om der er tilstrækkelige indicier til at føre sagen videre mod Barcelona og de tidligere klubpræsidenter Sandro Rosell og Josep Maria Bartomeu.

De sidste vidneafhøringer er planlagt til 13. november. Herefter skal dommeren tage stilling til, om sagen skal fortsætte, eller om den helt eller delvist skal henlægges.

Hvis der rejses en egentlig straffesag, ventes retssagen tidligst at kunne begynde i efteråret 2027.

Samtidig har efterforskningen en væsentlig begrænsning. Negreira lider ifølge en retsmedicinsk vurdering af så fremskreden demens, at han ikke længere er i stand til at deltage i en retssag. Han er dermed ikke længere i stand til at forklare, hvad Barcelona konkret betalte ham for.

Det efterlader fortsat det helt centrale spørgsmål ubesvaret: Hvorfor betalte Barcelona gennem næsten to årtier millioner af euro til en mand, der samtidig sad som vicepræsident i den organisation, der havde ansvaret for de spanske fodbolddommere?

For Real Madrid handler sagen ikke alene om fortiden, men også om tilliden til det spanske fodboldsystem og dets troværdighed. Og selv hvis sagen ikke ender med en straffedom, har den allerede udviklet sig til en af de største institutionelle kriser i spansk fodbolds historie.